Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

NordiCore.dk
UNI International Commerce
CVR-nummer: 42199524
Adresse: Rolfs plads 17. 1, th
Telefon: 60 72 77 60 
E-mail: info@nordicore.dk

Disse handelsbetingelser gælder for alle leverancer fra NordiCore.dk, medmindre der er indgået anden skriftlig aftale mellem dig som kunde og os. Produktbeskrivelser og brugervejledninger følger med leverancen, hvor det er relevant. Har du behov for yderligere information eller rådgivning, gives dette udelukkende som vejledende hjælp.

Ved at handle hos os accepterer du disse vilkår. Du opfordres til at læse betingelserne grundigt og gøre dig bekendt med dine rettigheder og forpligtelser. Du modtager en kopi af betingelserne sammen med ordrebekræftelsen via e-mail.

Bestilling af varer

Varer kan bestilles via vores webshop. Når din ordre er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse via e-mail, som indeholder oplysninger om din bestilling. Vi anbefaler, at du gemmer denne mail.

Priser

Alle priser på hjemmesiden er i danske kroner (DKK) og inkl. 25% moms.
Leveringsomkostninger fremgår ved bestilling og inden du godkender din ordre.
Kampagner og rabatkoder kan ikke kombineres, medmindre andet er angivet.

Betaling

Vi accepterer følgende betalingsmetoder:

  • Dankort

  • Visa/Dankort

  • MasterCard

  • Visa/Electron

  • American Express

  • JCB

  • MobilePay

  • ViaBill

Vi opkræver ikke kortgebyrer. Beløbet trækkes først, når varen afsendes.

Reservation af beløb

Ved betaling med internationalt betalingskort reserveres beløbet straks. Pengene forbliver reserveret, indtil vi enten hæver beløbet ved afsendelse eller reservationen udløber i henhold til aftalen med din kortudsteder.
Ved køb med ViaBill modtager du først dine varer, og herefter betaler du månedligt på din betalingsdag, som er samme dag, du har lagt din ordre.  Betaler du ikke til tiden, pålægges et gebyr på 39 kr. Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill automatisk.

Sikkerhed ved online betaling

Vi benytter en SSL-krypteret forbindelse (Secure Socket Layer), hvilket betyder, at dine kortoplysninger overføres sikkert og krypteret til vores betalingsgateway.

Forsendelse og levering

Hos NordiCore.dk bestræber vi os på at sende ordrer hurtigst muligt – med en forventet leveringstid på maks. 5 hverdage. I særlige perioder som kampagner og højtider kan der dog forekomme forlænget leveringstid.

Vi tilbyder levering med PostNord og GLS til pakkeshop eller direkte til din adresse for mindre forsendelser under 35 kg. For større eller tunge varer over 35 kg benytter vi fragtmand, som leverer til kantsten. Det betyder, at leveringen sker til nærmeste tilgængelige sted ved din adresse, men ikke bæres ind. Levering sker typisk på hverdage i tidsrummet kl. 9.00–17.00. Du har også mulighed for at afhente din ordre fra vores lager i Hvidovre efter forudgående aftale.

Hvis du bestiller flere produkter med forskellig leveringstid i samme ordre, vil den længste leveringstid være gældende, da vi sender hele ordren samlet.

Fragt og priser:

  • Ved køb under 999 kr. er fragtprisen 59 kr.

  • Ved køb over 999 kr. tilbyder vi gratis fragt i hele Danmark.

  • Fragtpriser gælder kun i Danmark – ved levering til udlandet pålægges ekstra omkostninger. Kontakt os for mere info.

  • Fragtprisen beregnes ud fra varens vægt, størrelse og antal. Den samlede fragt vises altid, før du gennemfører ordren.

Har du givet tilladelse til, at din forsendelse må stilles, ophører vores ansvar ved levering. Hvis modtageren ikke er til stede ved levering, og forsendelsen må returneres eller genudsendes, vil du som kunde blive opkrævet fragtomkostninger for ekstra udkørsel.

Levering af ydelser (med montering)

Varer bestilt inkl. montering leveres tidligst 14 dage efter, at fortrydelsesretten bortfalder. Ønsker du hurtigere levering, kan vi lave en særskilt aftale, hvor du accepterer, at fortrydelsesretten bortfalder, når ydelsen er leveret. Vi kontakter dig pr. mail for bekræftelse.

Ændring eller annullering af ordre

Hvis du ønsker at ændre eller annullere din ordre, skal du kontakte os hurtigst muligt på info@nordicore.dk. Vi kan kun ændre din ordre, hvis den endnu ikke er afsendt. Hvis varen er sendt, har du stadig 100 dages fuld returret.

Varemodtagelse

Når du modtager dine varer, bør du huske at kontrollere, om emballagen er intakt og fri for synlige skader. Hvis emballagen er beskadiget eller bærer præg af fejl under transporten, anbefaler vi, at du kvitterer med forbehold – f.eks. “modtaget med skadet emballage”.

Som udgangspunkt skal du aldrig kvittere for en vare, som du mener ikke lever op til det bestilte.

Hvis du efter udpakning opdager, at produktet er beskadiget, selvom emballagen er intakt, bedes du kontakte os hurtigst muligt – gerne inden for 1-2 hverdage – enten på telefon 898 eller via e-mail info@nordicore.dk. Vi hjælper dig videre og sørger for en løsning.

For at sikre dine rettigheder over for transportøren, er det vigtigt, at skader – både synlige og skjulte – meldes hurtigt efter modtagelse.

Returret

Hos NordiCore.dk har du altid 14 dages lovpligtig fortrydelsesret – og derudover tilbyder vi hele 100 dages returret, så du kan handle med ro i maven.

14 dages fortrydelsesret

Du har ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage efter modtagelsen. I denne periode må varen afprøves, som hvis du stod med den i en fysisk butik – men ikke tages i egentlig brug.

Ved ordrer med flere varer, der leveres enkeltvist, gælder fristen fra den dag, du modtager den sidste vare. Ved løbende leveringer starter fortrydelsesfristen fra den første levering.

Ønsker du at fortryde dit køb, skal du give os besked senest 14 dage efter modtagelsen ved at kontakte os på info@nordicore.dk. Du har herefter yderligere 14 dage til at returnere varen. Du kan også benytte standardfortrydelsesformularen, som findes i vores handelsbetingelser.

Bemærk, det er ikke tilstrækkeligt at nægte modtagelse af varen – du skal aktivt informere os om, at du vil fortryde.

Udvidet returret (op til 100 dage)

Mellem dag 15 og dag 100 kan du stadig returnere varen, forudsat at den er ubrugt og i uåbnet, original emballage.

Varens stand ved returnering

  • Inden for 14 dage: Varen må være afprøvet, men ikke taget i brug. Returneres i original emballage. Manglende emballage kan føre til værdiforringelse.

  • Efter 14 dage og op til dag 100: Varen skal være helt ubrugt, og emballagen skal være uåbnet.

Hvordan må varen afprøves

Du må undersøge varen som i en fysisk butik – dvs. pakke den ud og kontrollere funktion og kvalitet. Brug ud over almindelig afprøvning kan medføre værdiforringelse, og vi forbeholder os retten til kun at refundere en del af beløbet – eller i visse tilfælde afvise refundering.

Returnering og fragtomkostninger

Du betaler selv for returfragten. Vi anbefaler, at du sender pakken med tracking, da du hæfter for eventuelle skader eller bortkomst under returtransporten.

Vi modtager ikke pakker sendt uden omdeling eller med efterkrav.

Ved returnering af større varer – fx træningsmaskiner – kan fragtomkostningen være højere, og kan i visse tilfælde beløbe sig op til 1.500 kr.

Returnering af dele af en ordre

Du kan returnere dele af en samlet ordre. Bemærk dog, at vi kun refunderer den oprindelige fragtomkostning, hvis hele ordren returneres.

Tilbagebetaling

Når vi har modtaget og godkendt din returvare, refunderer vi det beløb, du har krav på – enten hele beløbet eller med fradrag for evt. værdiforringelse.

Refunderingen sker via samme betalingsmetode, som du brugte ved købet – senest 14 dage efter, vi har modtaget varen.

Ydelser og serviceopgaver

Ved køb af serviceydelser, som fx montering, gælder ligeledes 14 dages fortrydelsesret fra aftaletidspunktet.

Vi påbegynder først arbejdet efter fortrydelsesfristen, medmindre du ønsker tidligere opstart. Ønsker du dette, skal du acceptere, at din fortrydelsesret bortfalder, når ydelsen er fuldt udført.

Hvis du fortryder undervejs i processen, betaler du kun for den del, vi allerede har udført – f.eks. tidsforbrug til montering eller klargøring.

Reklamationsret

Hos NordiCore.dk handler du som forbruger i henhold til købelovens regler, hvilket giver dig 24 måneders reklamationsret på fysiske varer. Reklamationsretten gælder ikke for ydelser, medmindre andet er aftalt. Hvis du oplever fejl eller mangler ved en vare, bedes du kontakte os, inden du returnerer varen, så vi kan hjælpe dig videre på den bedst mulige måde.

Er reklamationen berettiget, kan du få varen repareret, ombyttet, få pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængigt af situationen. Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Reklamerer du inden for 2 måneder, betragtes det altid som rettidigt.

Kontakt os gerne på info@nordicore.dk. For hurtig behandling bedes du sende:

  • Et billede af hele produktet

  • Et tydeligt billede af fejlen eller manglen

  • Dit ordrenummer

  • En kort beskrivelse af problemet

Bemærk, at reklamationsretten ikke dækker skader, der skyldes almindelig slitage, forkert brug, manglende vedligeholdelse, eller skader forårsaget af udefrakommende faktorer (fx flænger, stød, fugt eller forkert vask).

Hvis din reklamation godkendes, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger. Husk altid at sende varen forsvarligt emballeret og at gemme kvitteringen for forsendelsen.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, kan du kontakte vores kundeservice på info@nordicore.dk eller telefon 60 72 77 60, og vi vil gøre vores bedste for at finde en løsning.

Hvis det ikke lykkes os at finde en tilfredsstillende løsning, kan du indsende en klage til:

Nævnenes Hus, Center for Klageløsning
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

Du kan også benytte EU-Kommissionens online klageportal, hvilket er særligt relevant, hvis du bor i et andet EU-land:
ec.europa.eu/odr

 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
UNI International Commerce
Rolfs plads 17. 1, th
2000 Frederiksberg
E-mail: info@nordicore.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__
 
Bestilt den:
_     Modtaget den:
_
 
Forbrugerens navn:
 
Forbrugerens adresse: 
__
 
Forbrugerens underskrift:
_      Dato:
__
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)