Reklamation

Hos NordiCore følger vi købeloven, og du har derfor 24 måneders reklamationsret fra modtagelsen af varen. Det betyder, at du kan reklamere over fejl og mangler, der ikke skyldes almindelig slitage, ukorrekt brug eller anden skadevoldende adfærd.

Vi står naturligvis klar til at hjælpe dig hurtigt og professionelt, hvis du oplever et problem med et produkt købt hos os.

Hvis du har modtaget en beskadiget vare

Skulle din pakke være beskadiget ved modtagelsen, bedes du kontakte os hurtigst muligt og sende billeder af både emballage og produkt, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.

Sådan indsender du en reklamation

  1. Send en e-mail til os på info@nordicore.dk med dit ordrenummer og en beskrivelse af problemet.

  2. Vedhæft gerne billeder eller video, der tydeligt viser fejlen eller skaden.

  3. Vi gennemgår henvendelsen og vender hurtigt tilbage med en løsning.

  4. Hvis vi vurderer, at produktet skal returneres, modtager du en returlabel fra os på mail.

  5. Varen skal returneres i forsvarlig emballage.

  6. Husk altid at få en kvittering for afsendelsen, når du indleverer pakken.

Er reklamationen berettiget tilbyder vi enten reparation, ombytning, tilbagebetaling eller et rimeligt afslag i prisen. 

Hvad er ikke reklamationsberettiget?

Reklamationsretten dækker ikke fejl og skader, der skyldes:

  • Almindelig slitage og ælde ved brug

  • Forkert eller uhensigtsmæssig anvendelse af produktet

  • Manglende vedligeholdelse, herunder efterspænding og rengøring

  • Skader forårsaget af udefrakommende faktorer, fx stød, flænger, fugt eller forkert opbevaring

  • Mislyde eller funktionsfejl som følge af manglende efterspænding af skruer og bolte

  • Korrosion eller skader som følge af manglende aftørring efter brug eller opbevaring i fugtige miljøer

Ved træningsudstyr er korrekt vedligeholdelse afgørende. Dette inkluderer regelmæssig rengøring og efterspænding af dele. Manglende vedligeholdelse anses ikke som en berettiget reklamation.

Hvis problemet ikke er reklamationsberettiget, faktureres for anvendte reservedele samt gældende teknikerpris. Vores servicetekniker faktureres med en timepris på 550 kr. inkl. moms.

Klageadgang

Hvis du mod forventning ikke er tilfreds med vores behandling af sagen, har du mulighed for at klage:

  • Center for Klageløsning, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
    Online: www.forbrug.dk

Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal (særligt relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land):
http://ec.europa.eu/odr
Ved klage skal du angive vores e-mail: info@nordicore.dk

A title

Image Box text